Mærkesager

Jeg ønsker at skabe fællesskab mellem land og by - fællesskab mellem de 4 oprindelige kommuner.

Jeg tror på at trivsel for miljø, dyr og mennesker skaber produktivitet. Derfor tror jeg på vækst og velstand i samspil med et bæredygtigt miljø, glade produktions og kæledyr samt mennesker der mødes med respekt uanset hvor I livet de er.

Jeg tror ikke på hierakier, men på tillid til mennesker.

Jeg vil lytte og lære af de borgere der har et givet emne tæt på i hverdagen og dermed den dybe viden om alle de områder jeg ikke er ekspert I.

Det gør mig virkelig trist at Danmark bliver mere og mere ulige. Jeg tænker at ulighed skaber afstand og afstand skaber ubalance. Derfor stiller jeg op til kommunevalget i 2017. Jeg vil arbejde for at ledige hænder ses som en resource, ikke som en belastning. Jeg ønsker vi fordeler det arbejde der er, fremfor at den ene halvdel går ned med stress og den anden lever under fattigdomsgrænsen. Jeg vil møde borgerne med respekt og ydmyghed samt tro på at vi sammen kan skabe et nærmiljø hvor vi ikke bare kan bo men også leve.

 

 

 

3 vigtige:

 

Jeg mener ikke kronisk syge skal være på kontanthjælp, de skal hjælpes til en førtidspension eller et flexjob. Ligeledes mener jeg ikke kontorpersonale skal agere socialrådgivere og at lægefaglige konsulenter skal møde borgeren, ikke tage udgangspunkt i et papir.

Jeg mener ledige borgere skal kunne vælge aktivering ud fra kompetencer og interesseområder med én fast tilknyttet kontaktperson.

Jeg ser ledige hænder som en resource fremfor en belastning.

----------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil arbejde for Vordingborg som grøn kommune, hvor vi genbruger og sorterer - og hvor kommunen naturligvis ikke bruger sprøjtegifte i vejkanterne.

----------------------------------------------------------------------------------

Dyrevelfærd vægter højt hos mig. Jeg ønsker at kommunen samarbejder med dyreværnsforeninger og belønner landmænd der omstiller til frigående/økologiske dyrebesætninger.

__________________________________________________